Kommunikation støttet med billeder

Skrevet af Henrik Sloth (Indlæg i LUMAbladet december 2005)

 

Dette er en beretning om hvordan vi anvender billeder i kommunikationen med vores datter, Helene på 10 år, hvilke overvejelser der ligger bag, og hvordan vi griber den nuværende løsning an.

 

Den nuværende løsning

Helene viser små ”film” med historier om hendes oplevelser på en bærbar dvd-afspiller, computeren eller fjernsynet. Du kan se eksempler på internettet på adressen http://video.kortsloth.dk eller www.kortsloth.dk/video/

 

Polaroid billeder

Det hele startede for os med polaroid billeder, da Helene gik i specialbørnehaven. Helene har ikke noget verbalt sprog, og polaroid billederne blev brugt som supplement til det vi og børnehaven dagligt skrev i ”bogen”. Ganske som det vi skrev i bogen blev læst op til morgensamling i børnehaven, læste vi børnehavens beskrivelse af dagen op for Helene hjemme. Denne tekst blev så ved lejlighed understøttet af polaroid billeder.  Helene blev hurtig meget glad for billederne, der fulgte med historien. Vi valgte derfor efterfølgende at sætte polaroid billederne op på et farvet stykke karton, sætte dem ringbind, og lade Helene blade rundt i dem som hun har lyst. Helene ser meget ofte i mapperne den dag i dag.

 

Vi skrev gerne nogle få ord på det hvide område, der er nedenfor polaroid billederne, som guide for den voksne, der skulle fortælle om billedet. Helene kan godt insistere på, at tale om (høre om) et billede – og det måtte gerne være nogenlunde det samme der blev omtalt omkring et billede.

 

 

Der er sikkert mange, der husker, at polaroid billeder er dyre, og at det ind i mellem kikser, så der går flere billeder tabt.

 

Det skete ikke sjældent, at vi glemte at have polaroid kameraet i nærheden, når der opstod en situation vi gerne ville have taget billede af.

 

Digitale billeder

Efter vi havde anskaffet et digitalt kamera, kom der endnu mere gang i at tage billeder og vi udskrev A4 ark med flere mindre billeder på. Herefter skrev vi meget få ord om det enkelte billede, igen som guide til den person, der skulle fremvise billederne for/med Helene.

 

Digitale billeder med små stikord

 

Selve kameraet er mindre end polaroid kameraet og dermed lettere at have med sig, men det sker stadig ofte, at vi ikke lige har fået det med. Da det samtidig ikke er så dyrt pr. billede har vi taget langt flere billeder fra hver oplevelse end tidligere. Når der er flere billeder fra hver oplevelse, understøtter de også bedre en ”samtale” om oplevelsen, som Helene jo ikke selv kan fortælle.

 

Mobiltelefonen

Vi har altid mobiltelefonen med os – og nu har vi så anskaffet en mobiltelefon med kamera. Det betyder, at vi altid har et kamera ved hånden, men også mobiltelefonen har sine begrænsninger – især indendørs.

 

Mobiltelefonen har også givet mulighed for at optage små videostumper af hvad der sker. Det er virkelig noget der kan begejstre Helene, og det sker ikke sjældent, at Helene rækker ud efter fars lomme, hvor mobiltelefonen er – så skal der ses og vises videostumper eller billeder.

 

Udfordringen

Helene er utroligt glad for historier, film, billeder og musik. Hvordan kan vi ændre det, så det i højere grad er Helene, der fortæller om sine oplevelser? Helene har ikke noget verbalt sprog. Det har altid været op til den person Helene henvendte sig til for at vise, se, høre om et billede at finde på en historie. Det har med andre ord været personen, der har skullet fortælle historien, uanset at personen ikke har været en del af oplevelsen.

 

Helene skal kunne fortælle historien så mange steder som muligt – hjemme, i skolen, når hun er på besøg m.v. Endelig skal Helene også kunne nyde historien for sig selv.

 

Hvad bruger vi p.t.?

Der findes flere løsninger, hvor Helene kan fortælle oplevelsen. Her vil jeg kort fortælle hvordan vi løser det i øjeblikket. Jeg har på ingen måde undersøgt om der findes bedre eller billigere produkter, og dette må ikke tages som en anbefaling, men Helene er meget tilfreds med den løsning vi har.

 

Billederne tager vi enten med et digitalt kamera eller med kameraet i mobiltelefonen. Når billederne er taget overføres de til computeren. Den lille ”film” laver jeg med ”Microsoft Photo Story 3 for Windows XP” – men der findes andre programmer, der kan anvendes. Historien, som den lille film repræsenterer, bliver typisk vist på en bærbar DVD-afspiller.

 

For at lave ”filmen”:

 

For at Helene kan fortælle historien bruger vi en af følgende muligheder:

 

Billede af DVD-afspilleren.

 

Foreløbig har løsningen kostet os de 1.300 kroner til den bærbare DVD-afspiller, nogle CD-rom (som vist koster ca. 5 kroner stykket) og en masse tid – resten havde vi i forvejen.

 

Der er flere andre muligheder for at Helene kan fortælle historien, men de er som oftest noget dyrere. Historierne kan måske vises på Sonys nye spilkonsol PSP, i stedet for den bærbare DVD-afspiller. Hvis Helene havde en tablet PC kunne den bruges til at vise historierne – og meget andet.

 

Du kan se eksempler på historierne på www.kortsloth.dk/video

 

 

Flexiboard – hvad er det?

Flexiboard er et form for tastatur, eller tastaturtavle, der tilsluttes computeren via USB. Tasterne skrives ud som et overlæg på et stykke papir (A3 eller 2 stk. A4), der så sættes på tastaturtavlen. Overlægget som papiret repræsenterer genkendes af Flexiboard, og kan nemt og hurtigt skiftes ud med et andet.

 

 

 

Nedenfor er kopi af et skærmbillede, hvor jeg er i gang med at lave et overlæg til Helene, hvor hun vil kunne vælge mellem 2 historier (Legoland eller Sverige) eller en række CDer. Helene kan så ved at trykke på billedet, der ligger på Flexiboardet, se eller høre det hun har lyst til.

 

 

Vi har kun haft Flexiboardet til låns – og må nu se hvordan vi bedst udnytter, at Helene selv forstår at foretage valg af hvad hun gerne vil.

 

Konklusion

Helene er utroligt glad for at dele sine historier med andre, og skolen fortæller, at klassekammeraterne også gerne vil se historierne. Det er lykkedes for os at udnytte flere af Helenes stærke sider.